Tlf. 88 444 222

LightBlue

Undgå at få hvalpe eller killinger

Gør som Tilde og "Lille Mis" - Kom i trygge hænder på dyrehospitalet, når dit kæledyr skal kastreres eller steriliseres.

Her ser du Tilde med hendes kat ”Lille Mis”. Lille Mis var den første kat, vi steriliserede med kikkert. Samme dag Tilde fik sin kat hjem efter operationen, lå den på hendes dyne og spandt og opførte sig, som om den ikke var blevet opereret. Der er ikke nogen størrelsesgrænse for hvilke tæver/hunkatte, vi kan sterilisere med kikkert.

Forestil dig at din hund eller kat skal neutraliseres, hvad er vigtigt for dig? Hvad er du bekymret for? Det, vi hører fra de fleste dyreejere, er narkosen. For at imødekomme disse bekymringer har vi på Varde Dyrehospital en fast procedure, vi følger ved alle dyr, der skal i narkose til kastration eller sterilisation:

Først laver vi en klinisk undersøgelse af dyret. Her lytter vi på hjerte og lunger, vi tjekker slimhinder samt dyrets generelle sundhedstilstand.

Nogle dyreejere vælger at få lavet en blodundersøgelse inden narkosen. Denne blodprøve undersøges blandt andet for lever og nyreværdier. På den måde øges sikkerheden for patienten yderligere inden narkosen. Vi finder ind imellem en patient med en skjult lidelse eksempelvis sukkersyge eller en infektion.

Dernæst lægger vi hunden eller katten i narkose. Narkosen overvåges af en veterinærsygeplejerske. Alle vores sygeplejersker er certificerede veterinærsygeplejersker, vi har ydermere 2 sygeplejersker, der har taget en ekstra udvidet uddannelse i anæstesi.

Når dyrlægen er færdig med at operere, lægges hunden eller katten til opvågning Enten i et bur med varme i gulvet eller også lægges der en varmepude ind til den sovende patient. Ydermere pakker vi patienten ind i tæpper, så der ikke sker en underafkøling af kroppen.

Når hunden eller katten er vågen igen, tilbydes den foder og vand – hundene luftes.

Herefter er din hund eller kat klar til at blive afhentet igen.

Du kan læse mere om sterilisation og kastration af hund og kat på nedenstående links. 

Sterilisation af hund

Sterilisation af kat

Kastration af hund

Kastration af kat

Kikkert sterilisationer

Flere nyheder, arrangementer & artikler