Operation

Ofte er dyreejerne unødigt nervøse forud for en operation, men risikoen er i dag ganske lille: Når dyr skal opereres, bliver der i vid udstrækning brugt samme procedurer som ved operationer af mennesker.

Inden en narkose undersøges dyret for at vurdere hjerte og lunger – og evt. tages en blodprøve for at vurdere andre organers funktion. Dertil kommer, at dyret under narkosen og operationen bliver overvåget nøje.

Ingen angst eller smerte
Når et dyr indlægges til operation, er det vigtigt, at det møder fastende. Ved indlæggelsen får dyret typisk en beroligende og smertestillende indsprøjtning, så det videre forløb hverken er forbundet med angst eller smerte.

I forbindelse med bedøvelsen barberes som regel et mindre område på det ene forben, hvor bedøvelsesmidlet sprøjtes ind i en blodåre. Derefter lægges en slange i luftrøret, gennem hvilken dyret får ilt og narkosegas. Efter at dyret er vågnet fra bedøvelsen, kan det stadig være påvirket. Det kan medføre slingerhed og smårystelser, ligesom dyret kan være meget træt. Men efter et døgn er narkosen som regel ude af kroppen.

Såret skal have ro
Det er særdeles vigtigt, at operationssåret får ro hele tiden. Det sikres ved en forbinding eller ved hjælp af en krave, der forhindrer dyret i at slikke i såret. Er der uhindret adgang, kan såret slikkes helt op og nødvendiggøre en ny operation.

 Ofte vil en operation kræve medicinsk efterbehandling – for eksempel smertestillende medicin og medicin, der forhindrer infektion i såret. Det informerer klinikken om i forbindelse med hjemsendelsen, ligesom der gives skriftlig besked om medicindoseringen. Oftest skal dyret først starte på medicin dagen efter hjemsendelsen.

I de fleste tilfælde skal stingene i et operationssår sidde i ti dage efter operationen. Det er inkluderet i prisen at få fjernet stingene – og besøget er samtidig en god lejlighed for dyrlægen til at kontrollere, at alt er som det skal være.