Tlf. 88 444 222

Knoglekirugi

Ortopædi er læren om led og knogler. På Varde Dyrehospital har vi i mange år undersøgt og behandlet for ortopædiske lidelser. Der kan være tale om brækkede knogler, ledbåndsskader, skader på brusk eller knogler i led, vækstforstyrrelser, diskusprolapser, gigtforandringer mm.

Frakturer

Der findes mange typer af frakturer og behandlingsmuligheder. En del skader kan klares med simple midler, men til de mere krævende opgaver, har vi udstyr og viden til at behandle efter nogle af de mest moderne principper.

Ledbånd

Ligesom mange mennesker får skader på korsbånd eller andre ledbånd, ser vi ikke sjældent de samme problemer hos dyrene. Vi har mulighed for at isætte kunstige ledbånd eller reparere det skadede, så dyret genvinder sin førlighed.